Hjem / Familie / Livet med slidgigt – Sådan klarer du det nemmere
Livet med slidgigt

Livet med slidgigt – Sådan klarer du det nemmere

Står du i den situation hvor du eller en af dine kære begynder at døje med slid- eller leddegigt? Det kan være svært at acceptere at man er begrænset, også derhjemme. Er du i tvivl om hvordan du kan tilpasse dit hjem og din hverdag til din mere ømme krop, så har vi samlet 3 gode og nemme punkter, som du kan kigge på først og som helt sikkert vil gøre det hele lidt lettere i dagligdagens rutiner.

Skift redskaber og værktøjer

Noget af det første man kan gøre er at gennemgå køkken, badeværelse og andre dele af huset, hvor der er værktøj og redskaber, som man bruger i det daglige. Kig på om de er ergonomiske eller om de stresser håndled, skuldre eller ryg, når man bruger dem.

Nogle eksempler på hvad det kunne være, er din brødkniv der kunne skiftes ud med en brødsav, der er bedre for håndleddet, eller det kunne være et greb, der gør det lettere at skrue låg af marmeladeglas og sodavandsflasker.

Hold dine pauser

Noget andet, der kan gøre hverdagen lettere hvis gigten trykker, er at anerkende at man har brug for at holde sine pauser. Man skal mærke efter når man bager boller, støvsuger i soveværelset eller luger ukrudt i køkkenhaven, for hellere holde et par minutters hvil i havestolen og gå tilbage til arbejdet, end man resten af dagen ikke kan gå særlig langt væk fra kontorstolen og kaffekoppen.

I starten kan man møde man blikke fra familie og venner, der lige skal vænne sig til at man hviler sig, men hvis man snakker med dem om gigten og problemerne fra den, så er de fleste meget forstående og vil ofte tilbyde at hjælpe med mange gøremål.

Planlæg din dag

I forlængelse af at holde pauser løbende, hører der sig også at få planlagt dagen, så man kan overskue dagens gøremål på en nem måde uden unødig belastning. Normalt plejer du måske at støvsuge, tørre hylder af og rengøre badeværelset hver fredag, hvor det her ville være en idé at fordele tingene ud over flere dage, så støvsugning bliver tirsdag, hylderne kigger man på onsdag og badeværelset bliver fredag eller lørdag.

Er du ikke vant til at lave kalender med gøremål eller en to-do liste hver dag, så kan det kræve lidt tilvænning, men det kan også være befriende at man ved, hvad man skal og hvornår man kan holde fri. Fordel opgaverne og flere dage så du ikke presser kroppen.

Håndter smerterne

Når du så har lavet små ændringer og omlagt dele af hverdagen, kan det stadig være svært at få det hele til at hænge sammen, så her kan smertestillende og varmepuder komme ind i billedet. Prøv for eksempel glucosamin eller en elektrisk varmepude til lænden, så smerterne holdes nede og det bliver lettere at nyde hverdagen.

Er du ellers i tvivl omkring din gigt kan du spørge din læge til råds, da de hellere end gerne vil rådgive og vejlede.

Læs også

Find noget tøj, der passer godt til dit barn

Der er mange mødre som bruger mange penge på at købe tøj til deres børn. …