Hjem / Gode råd / Trænger dine bremser til udluftning? Du kan gøre det helt selv

Trænger dine bremser til udluftning? Du kan gøre det helt selv

Din bils bremser er en af de mest vitale dele i hele bilen. Ikke blot for at komme igennem et synstjek, men for sikkerheden for dig selv og andre bilister.

Der findes mange gør-det-selv bilopgaver, og det gælder også, når det kommer til udluftning af bremserne på bilen, men du skal dog vide lidt om hvad du laver, inden du begiver dig ud i denne opgave. Bilens bremsesystem er noget af det vigtigste for sikkerheden. Virker bremserne ikke optimalt, kan det have alvorlige konsekvenser ude i trafikken.

 

Luft i bremsesystemet

Hvordan ved du så om dine bremser trænger til udluftning? Du kan have behov for at udlufte dine bremser hvis:

  • Bremsevæskestanden har været for lav, og der er kommet luft i systemet
  • Du har skilt bremsekaliberen ad
  • Bremseslangerne har været fjernet

Luft i bremsesystemet kan være særdeles farligt. Det kan være årsag til skæve og rullende opbremsninger næste gang du skal lave en brat opbremsning.

Udluftning af bremserne kan dog være en kompliceret og tidskrævende proces for nogle, så hvis du er i tvivl om du kan gøre det selv, anbefales det klart at få det gjort ved en professionel mekaniker.

Har du derimod styr på biler, og ved hvad du laver, behøver det ikke være så svært, og du kan tilmed spare mange penge på en mekanikerregning.

Mange vælger at anskaffe sig et bremseudluftningsværktøj, som gør det væsentlig nemmere at udføre opgaven. Dette værktøj kan man købe for omkring 150 kr., men husk at pris og kvalitet ofte hænger sammen. Sørg derfor for at købe noget af ordentlig kvalitet, så du også sikrer dig at dine bremser bliver udluftet på bedste vis.

Hvis du har mod på selv at klare opgaven, kan du her læse mere om, hvordan du udlufter dine bremser trin for trin.

Læs også

5 tips til at optimere dit hjemmekontor for højere produktivitet

Hjemmekontoret er blevet en mere og mere populær arbejdsplads i de seneste år. Det er …