Hjem / Haven / Sådan skaber du et lækkert uderum i din have

Sådan skaber du et lækkert uderum i din have

Haven er et fristed for rigtig mange mennesker, og i de varme forårs- og sommermåneder kan man bruge mange timer på at nyde farverne og solens stråler i haven. Dette gælder dog primært, hvis man har skabt nogle lækre uderum i haven, hvor man kan sidde og blive inspireret og slappe helt af – og dette er faktisk ikke så svært, som man skulle tro.

Der er mange gode måder at skabe uderum på i haven, men én af de mest effektive måder er ved at skabe forskellige zoner i haven. Dermed kan man gå fra én zone til en anden og pludselig være i en helt ny verden – og det kræver faktisk kun en begrænset arbejdsindsats, hvis man gør det rigtigt.

Skab små, gemte terrasser i havens kroge

Hvis man har en lækker, stor have, så kan det nogle gange virke totalt uoverskueligt at gå i gang med at skabe lækre uderum. Dette behøver dog ikke at være tilfældet, hvis man blot fokusere på én lille del af haven af gangen – og her kan små, gemte terrasser virkelig være en effektiv måde at skabe mindre frirum i den store have.

Der er mange måder, hvorpå man kan skabe en lidt privat krog i ens have, og det behøver ikke være sværere end at lægge en lille terrasse med betonsten og plante nogle vilde blomster og planter omkring denne. Internettet er fyldt med lækker inspiration til blomsterkombinationer, der skaber masser af liv og farvespil i haven, og hvis de vokser sig lidt høje, så kan man skabe flere gemte paradis-terrasser forskellige steder i haven.

Hold det enkelt at vedligeholde

Rigtig mange har utrolig smukke haver, hvor man kan gå på opdagelse overalt, og selvom disse haver er indbydende og rare at være i, så er der ofte meget vedligeholdelse forbundet med dem. Derfor kan det være en stor fordel at tænke i kommende vedligehold, når man skaber uderum i sin have. Jo flere vilde planter og blomster, man kan få ind i haven, desto mindre skal man tage sig af dem hele tiden – og det giver meget mere tid til faktisk at nyde haven i stedet for at forbinde den med arbejde hele tiden.

Det kan også være en god idé at plante nogle frugttræer i haven, hvis den er meget bar. Frugttræerne kan holdes på et niveau, hvor de ikke fylder alt for meget, og herudover giver de lidt ekstra lækkert til middagsbordet henover sommeren og efteråret. De kan ydermere bruges til at skabe naturlig skygge over en lille terrasse, og det skaber bare et helt andet udtryk end en markise eller andet.

Læs også

Det kan en anlægsgartner hjælpe dig med

Står du og skal have haven sat i stand? Går du med nogle drømme til …