Har du hørt en historie om, at dem længere ude i boligkvarteret har haft indbrud, og begynder du at være mere og mere nervøs for, at det skal ske for dig selv? Når historierne kommer tættere på, kan bekymringerne også godt blive større. Dog er der flere ting, du kan gøre, hvis du vil gøre det mere trygt for dig og din familie at være hjemme om aftenen eller tage på ferie.
Tjek jeres låse
Først og fremmest er det en god idé at tjekke op på, om både jeres døre, vinduer og låse er af optimal kvalitet. Har I gamle, slidte låse, vil det kun gøre det langt nemmere for indbrudstyven at komme ind. Hvis I til gengæld får dem skiftet, vil det gøre det sværere at bryde ind og I vil komme til at føle jer mere sikre. Se mere her.
Rod er ikke altid dårligt
Selvom du kan tænke, at rod nærmest altid er en skidt ting, er det det faktisk ikke. Hvis I f.eks. tager på ferie og er bange for, at der skal ske indbrud i jeres hus i mellemtiden, er det kun godt, hvis der ser lidt rodet og ”hverdagsagtigt” ud udenfor. Det vil gøre det sværere for tyven at vurdere hvorvidt der er nogle hjemme eller ej.
Få hjælp af dine naboer
Hvis I skal på ferie, er det også en god idé at samarbejde lidt med dine naboer. I kan være en stor hjælp for hinanden, når I hver især tager på ferie. Dine naboer kan hjælpe dig med at tømme postkassen, rykke rundt på dine ting udenfor en gang imellem, tænde lys osv. Det handler generelt om, at få dit hus til at se så beboet ud som muligt. Derfor går det f.eks. ikke, at jeres postkasse er fyldt med to ugers post.