Hjem / Bolig / Forny din stue

Forny din stue

Er indretningen i din stue grå og kedelig? Kan du ikke komme rodet til livs? Så er du havnet det helt rette sted. I denne lille artikel vil vi nemlig give dig nogle nemme tips til, hvordan du får en hyggelig og funktionel stue, hvor der er plads til hele familien.

Et rum, mange funktioner

Inden du begynder at lave om i stuen, er det en god idé at lave en liste med de funktioner, du gerne vil have plads til i rummet. På listen kan der for eksempel stå, at der skal være plads til en sofakrog, hvor du kan sidde med en god bog, eller dine børn kan sidde og spille PlayStation. Desuden vil du måske gerne have en reol til opbevaring af bøger, brætspil og øvrig opbevaring. Det kan være en god idé at lave en bestemt zone, som er øremærket dine børn og deres legetøj, så det ikke ender med at ligge overalt i stuen. Når der er et bestemt sted, hvor legetøjsbilerne og bamserne skal lægges hen, er det nemmere for små og store at få det lagt ordentligt på plads. Afhængig af størrelsen på dit hus og dine behov kan der være brug for en arbejdsplads, så du kan arbejde hjemmefra i ny og næ, og hvor dine børn kan sidde og tegne eller lave lektier.

Gå efter høj kvalitet og genbrug

Når du ved, hvad du gerne vil have plads til i stuen, er det nemmere at få det til at lykkes. Hvis du har mange ting, bør du starte med at få ryddet lidt op i dem. Sælg de ting, du ikke længere har brug for, eller doner dem til din lokale genbrugsbutik. Mens du så alligevel er dernede, er det oplagt at tjekke, om de skulle ligge inde med nogle af de møbler eller pyntegenstande, som du mangler til din stue. Når du vælger at købe genbrug, sparer du for det første en masse penge, du får en indretning, som ikke ligner alle andres, og det bedste af det hele er, at genbrug er godt for miljøet. De penge, du sparer ved at købe genbrug, kan du bruge på at investere i nogle gode møbler af høj kvalitet. Kan du ikke finde noget brugt, som passer til din smag, kan du klikke her for at få inspiration. Her kan du se et stort udvalg af tv-borde og andre møbler, du kan have brug for i den nye indretning af din stue. I det hele taget er det en god idé at kigge rundt på forskellige hjemmesider og ikke bare købe den første sofa, du finder, som du godt kan lide. Måske finder du en endnu pænere én et par dage senere, og så er det surt, hvis den første sofa allerede er på vej med posten.

Læs også

Lån til de større projekter derhjemme

Der er mange, som hele tiden har planer om projekter, som de skal have lavet …