Hjem / Haven / Du fortjener at sidde godt

Du fortjener at sidde godt

Når du sætter dig udenfor på en varm sommerdag for at nyde solens stråler, varmen under en parasol eller for at spise middag en lys sommeraften, så er det vigtigt at du har noget godt at sidde på. Sidder du ikke godt, bliver din tid udendørs nemlig i de fleste tilfælde forkortet, da ingen bryder sig om, ikke at sidde godt, i længere tid i højst nødvendigt.

 

Tænk på kravet til vedligeholdelse når du vælger stole

Har du besluttet, at dine havestole skal udskiftes, fordi du ønsker at sidde godt i din have, bliver du mødt af en masse forskellige muligheder i forhold til både modeller og materiale. Når du skal vælge, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvor meget vedligeholdelse det materiale, du vælger, kræver. Det gælder især stole af træmaterialer. Er vedligeholdelsesarbejde ikke noget, du ønsker at bruge lang tid på, kan du med fordel vælge et andet materiale, som aluminium, SunLoom eller andre plastmaterialer. Derudover er det også vigtigt, at du tager dig tid til at prøve stolene ordentligt, så du sikrer dig, at du sidder godt og behageligt, og at stolene passer til dig.

 

Fordele og ulemper ved de forskellige materialer

Ud over vedligeholdelsesarbejdet har de forskellige materialer også andre fordele og/eller ulemper, du bør have med i dine overvejelser, når du skal vælge dine nye stole.

  • Aluminium: Det er et både let, stærkt og rustfrit materiale, der kan holde til at stå ude hele året. Dog er den grålige overflade ikke den smukkeste i manges øjne, men den fungerer godt i kombination med træ.
  • SunLoom: Det ligner traditionelt kurveflet, men er lavet af tynde fibre og bånd af plast. I modsætningen til det traditionelle kurveflet kan SunLoom holde til stort set alt slags vejr, og det er let at rengøre.
  • Teaktræ: Teaktræ er et af de mest populære materialer til havestole grundet dets holdbarhed og det faktum, at de er ikke kræver lige så meget vedligeholdelse som andre træsorter, fordi træet indeholder meget olie. Dog kan en oliebehandling være en god idé for at undgå den sølvgrå og næsten sorte farve, som teaktræ med tiden får uden behandling. Andre synes, at det sølvgrå look er charmerende og noget, de stiler efter. Teaktræ er desuden ikke det dyreste materiale at købe stole i.

Læs også

Undgå ulykker i haven

Ulykker i hjemmet er så forekommene, at en ulykkesforsikring for hjemmegående er højere end en …