Hjem / Bolig / Det skal du vide inden du køber nyt hus

Det skal du vide inden du køber nyt hus

I er nået til det tidspunkt i jeres forhold hvor det er tid til at købe et hus sammen. Ingen af jer har prøvet det før, så hvad skal i gøre og hvordan fungerer det nu lige med det der huskøb? Vi giver jer her en guide til hvordan at i kommer bedst muligt igennem jeres første huskøb.

Inden jagten på den rigtige bolig

Inden i går i gang med at finde drømmeboligen, skal i have styr på nogle ting. I skal finde ud af hvad jeres krav er til den nye bolig. Skal boligen have værelser nok til at i kan øge familien på et tidspunkt, skal der være plads til et kontor. I skal tænke over hvor vil i rigtig gerne bo henne, vil i gerne bo i en lille landejendom, hvor i kan have kæledyr eller skal det være i byen, hvor at i er tæt på alting. Det er en rigtig god ide at lave en ønskeliste sammen, over hvad i godt kunne tænke jer, at boligen skal indeholde. I skal dog være opmærksomme på at jo flere ønsker i gerne vil have opfyldt, jo sværere kan det være at finde drømmeboligen. Så det er en god ide at prioritere et par ting øverst, som i bare ikke kan undvære, resten er bare et plus, hvis i finder et hus der lever op til flere af ønskerne på jeres liste. I skal også huske at jeres budget har en vigtig rolle i hvad det er der er muligt for jer at opnå. F.eks. hvis i gerne vil have et hus på 200 kvm. det skal ligge midt i København og må ikke koste over 2 millioner. Det vil være et ret urealistisk krav at sætte, medmindre i meget gerne vil have et hus i selv skal renovere fra bunden. Så husk at være realistiske i forhold til jeres ønsker.

Hvordan forløber et huskøb

Et huskøbs forløb kan man dele op i 7 trin.

  1. Jagten på drømmeboligen – det er i denne fase at i udarbejder jeres ønskeliste og finder drømmeboligen. Her kontakter i også jeres bankrådgiver om hvad der er realistisk, for jer at købe for.
  2. Købsaftalen – I har nu fundet drømmeboligen og skal til at lave en aftale med sælgeren om købet af huset. Husk at hvis i ikke har et advokatforbehold, og i fortryder købet af boligen så skal i betale 1% af købssummen.
  3. Allier jer med en boligadvokat – I har nu lavet en aftale med sælger og denne skal gennemgås og godkendes af din boligadvokat. Boligadvokaten skal udarbejde et godkendelsesbrev til sælger.
  4. Udbetaling og deponering – I skal lægge en udbetaling som bliver opbevaret hos ejendomsmægleren indtil at aftalen er helt i hus. Det er en sikkerhed for jer, så hvis købet ikke går igennem, så kan i få pengene tilbage igen.
  5. Skøde – skødet bliver udarbejdet af jeres boligadvokat, også skal i og sælger skrive under på, at nu er det jer som der ejer boligen. Der sker en tinglysning, hvilket betyder at din bank optager lån i huset og sælgers bank får indfriet deres lån.
  6. Overtagelse – I skal sammen med sælger opgøre el, vand, varme og olie. Og i skal registrere hos forsyningsselskaberne at det nu er jer der er boligejere.
  7. I er nu husejere – når skødet er tinglyst, er i ejere af boligen. Udbetalingen som ejendomsmægleren har holdt tilbage, vil blive overført til sælgeren og i vil få skødet.

Denne proces kan være svært at overskue alene, og derfor kan det være en fordel at hive fat i en erfaren boligadvokat som med ekspertise og dygtighed kan gøre oplevelsen endnu bedre for dig.

Overtagelsen

Så mangler der jo bare det sidste efter at i har overtaget boligen, for nu er det tid til at i skal begynde at pakke jeres ting og flytte ind i boligen, for nu er det jeres hjem. Måske skal i lige renovere det lidt inden at i flytter helt ind, for at det bliver et hjem der passer lige præcis til jer. Har i fået mod på at give jer i kast med, at købe hus eller vil i gerne vide mere, så kan i læse mere på boligtilbolig.dk.

Læs også

Det skal du overveje når du skal have nyt badeværelse

Det er altid rart at få renoveret eller bygget nyt, for det betyder, at vi …