Hjem / Bolig / Gode løsninger til det lille badeværelse

Gode løsninger til det lille badeværelse

Det kan være svært at forestille sig, hvordan ens badeværelse skal tage sig ud, hvis ens badeværelse ikke har endeløse kvadratmeter. Det sætter begrænsninger for inventarets mængde og størrelse, men badeværelsets størrelse behøver ikke at sætte begrænsninger for indretningen.

Man kan nemlig gøre rigtig meget for at skabe det perfekte badeværelse, selvom pladsen ikke er den største, og man behøver ikke at gå på kompromis med hverken design eller personligheden på badeværelset. Her er der samlet 3 gode råd til at indrette det lille badeværelse.

Tænk på badeværelsets inventar

Det første råd går ud på at være kreativ og nytænkende i forhold til badeværelsets inventar. Fordi man ikke har meget plads at gøre med, er man højst sandsynlig nødt til at fravælge de store og dekadente badekar. Derfor gælder det om at maksimere den plads, som man har.

Nogle af de ting, som man kan se på, er fx inventar som vask. Her kan det være en fordel at vælge en vask, der er lavet i et åbent design med fx ugennemsigtige hylder eller uden hylder overhovedet.

En anden oplagt ide for at spare plads på badeværelset er at vælge et diskret hjørneafløb fremfor et traditionelt linjeafløb. Det er netop ved vvs-installationer og lignende, hvor man kan spare en masse plads. Et hjørneafløb fylder meget mindre end andre afløb, og samtidig behøver man ikke at gå på kompromis med designet. Et hjørneafløb kan nemlig stadig se utrolig pænt ud, især hvis man vælger et hjørneafløb med flotte rene linjer. Ønsker man dog at gemme afløbet væk, er det dog nemt med et hjørneafløb.

Hold det enkelt og sørg for god opbevaringsplads

Det andet råd går ud på at tænke over den røde tråd gennem designet på badeværelset. På grund af den begrænsede plads så kan badeværelset desværre hurtigt komme til at se en smule rodet ud, hvis man sammensætter dele af forskellige stil på badeværelset. Derfor er det en rigtig god ide at have en klar ide om designet og holde fast i denne.

Oftest ser man, at de mindre badeværelser indrettes meget minimalistisk, og det kan være en stor fordel for et lille badeværelse. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal gå på kompromis med skabspladsen. Der er nemlig gode muligheder for fx at hænge flotte hylder op de steder, hvor der er plads til det. Det kan fx være over toilettet. Sørg også for opbevaring i form af fx små sideborde.

Husk personligheden

Det tredje råd går ud på, at man skal huske det personlige præg, selvom pladsen er trang. Man er ikke tvunget til at gå på kompromis med ens stil og personlighed, bare fordi der ikke er de vilde kvadratmeter at gøre med.

Man kan nemt tilføje lidt personlighed til det lille badeværelse ved fx at hænge små billeder op på væggene eller stille et par krukker med små potteplanter på nogle af badeværelsets overflader. De små strejf af personlighed gør det lille badeværelse til et behageligt rum at opholde sig i, og sørger for at rummet ikke føles trangt eller kedeligt.

Læs også

Indret din hjemmearbejdsplads med stil

Der bliver flere og flere, der arbejder hjemmefra. Det kan være en stor fordel i …