Hjem / Bolig / Få bugt med den store varmeregning

Få bugt med den store varmeregning

Kender du det, at man får en stor klump i maven, hver gang rudekuverten med varmeregningen skal åbnes? At den ubehagelige fornemmelse i kroppen ikke just bliver mindre, når kuverten er åbnet, og det svimlende beløb med det samme springer i øjnene? Så kunne det være en idé at skifte varmeforsyning og etablere et klimavenligt jordvarmeanlæg i stedet. Lyder det som en uoverskuelig opgave, kan du få en professionel anlægsgartner til at gøre arbejdet for dig. Se mere her.

Er det ikke en dyr omgang?

Det kan godt være, at det umiddelbart virker som en stor udskrivning at etablere et jordvarmeanlæg. Men det er vigtigt at huske på, at der er penge at spare i det lange løb. Der er faktisk lavet beregninger, som viser, at der i nogle tilfælde kan spares helt op mod 70% på varmeregningen. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind, og ønsker du et estimat over, hvor meget du måske kan spare, så findes der flere gode varmeberegnere på nettet.

Men hvad så med min fine have?

Er du havemenneske med stort h og har brugt uanede mængder tid og kærlighed på at etablere din drømmehave, så kan det sikkert næsten føles som et hjerteskærende indgreb at skulle have gravet en større del af haven op. Men hvis du vælger professionelle fagfolk, der kan sit håndværk og ved, hvor betydningsfuld en have kan være, så behøver operation jordvarmeanlæg slet ikke at være så slemt. Der findes mange forskellige specialmaskiner og kyndige fagfolk derude, der præcist ved, hvordan de skal håndteres, og som samtidig forstår at sætte pris på dit botaniske vidunder.

Når arbejdet er overstået, vil du fremover kunne nyde haven og solens varme stråler med et køligt glas hvidvin i hånden samtidig med, at der breder sig et dejligt smil på læben, når tanken falder på din næste varmeregning.

Læs også

Det skal du overveje når du skal have nyt badeværelse

Det er altid rart at få renoveret eller bygget nyt, for det betyder, at vi …