Hjem / Bolig / Sådan reparerer du dine hvidevarer

Sådan reparerer du dine hvidevarer

De fleste kan gå en smule i panik, hvis vaskemaskinen bryder sammen eller opvaskemaskinen ikke virker. Begge dele er nemlig en så central del af familiens dagligdag, at det kan føles svært at leve uden. Dertil kommer udsigten til en betragtelig udgift til en ny hvidevare – eller omkostningerne til en elektriker eller hvidevaremekaniker.

Heldigvis behøver det ikke være dyrt at få din vaskemaskine i gang igen. Mange reparationer kan du nemlig selv udføre derhjemme. Også selvom du ikke har den store erfaring med gør-det-selv-reparationer i forvejen.

Find ud af, hvad der er galt

Første skridt i forhold til at reparere dine hvidevarer selv, er at få stillet en diagnose. Først når du ved, hvad der er galt, kan du nemlig afhjælpe problemet.

Du kan komme langt ved at google den situation du står i. Tager vaskemaskinen ikke vand ind? Slår den fra, når den centrifugerer? Eller er der noget helt tredje galt? Langt de fleste problematikker har masser af mennesker oplevet før og der er derfor ofte også svar at finde på disse online.

Er du stadig i tvivl, kan du besøge Quickparts.dk, som sælger reservedele til hvidevarer. De hjælper også gerne med at give et bud på, hvad der kan være galt med dine hvidevarer.

Hvis du stadig er i tvivl, kan du altid kontakte en elektriker. Her kommer du til at betale for diagnosticeringen, men selve reparationen kan du stadig selv varetage, hvis du har mod på det. Har du ikke dét, er fordelen, at du allerede er i kontakt med en fagperson, som kan overtage projektet.

Skaf de nødvendige reservedele

Mange reservedele er ikke særligt dyre og de fleste fås online. Når du skal skaffe reservedelen, skal du vide følgende:

  • Hvilken reservedel, der er tale om
  • Hvilket mærke, din hvidevare har
  • Hvilken model, samt modelnummer, der er tale om.

Mærket på selve vaskemaskinen eller opvaskemaskinen er de færreste i tvivl om. Det står nemlig altid påført fronten i form af eksempelvis et AEG eller Siemens-logo.

Model og modelnummer er oftest trykt på et klistermærke, der sidder i enten lågeåbningen eller bag på maskinen. For nogle modellers vedkommende står det også i brugsanvisningen.

Når du har alle oplysninger, kan du nemt søge på den reservedel du skal bruge. Enten i Google eller direkte via en online forhandler.

Masser af instruktionsvideoer online

Selve reparationen er det, der får mange til at vælge den nemmeste løsning og ringe efter en hvidevaremekaniker. Mange reparationer er dog ret nemme at udføre – især fordi der findes gode instruktionsvideoer online.

På YouTube er der masser af hjælp at hente. Også på dansk.

Videoerne kan desuden være en god hjælp til at afklare, om du selv vil kunne foretage reparationen. Hvis du synes fremgangsmåden i videoen virker svær, eller du mister modet undervejs, bør du måske i stedet ringe efter den lokale hvidevarereparatør.

3 fordele ved at reparere dine hvidevarer selv

  • De fleste reservedele til hvidevarer koster få hundrede kroner – og i mange tilfælde mindre end dét. Sammenlignet med, at en ny maskine ofte koster flere tusinde kroner, er der således penge at spare ved at reparere fremfor at anskaffe sig nye hvidevarer.
  • Dine reservedele bliver billigere, når du selv køber dem, end hvis du skal have fat i dem gennem en elektriker eller hvidevarereparatør. Elektrikeren tjener nemlig ikke kun på de timer, han bruger hos dig, men også på selve reservedelen. Der er således endnu flere penge at spare på denne front.
  • Miljøet spares for en masse ressourcer, når du reparerer dine hvidevarer fremfor at købe nye. Det anslås, at der til produktionen af én vaskemaskine udledes mere CO2, end maskinen kommer til at producere i sin samlede levetid. Desuden tærer materialerne der anvendes til selve produktionen også på jordens begrænsede ressourcer af eksempelvis jernmalm og aluminium.

Der er således god grund til selv at reparere dine hvidevarer – eller som minimum undersøge, om det er en mulighed for dig og din husstand.

Læs også

Få den fedeste udsigt med en altan

Drømmer du om at få en bedre og federe altanudsigt? Hvis du bor i en …