Hjem / Haven / Plant en køkkenhave
Anlæg en køkkenhave

Plant en køkkenhave

Alt for få mennesker har, i dag, en køkkenhave. Det er virkelig en skam, da køkkenhaver er utrolig nemme at lave og de kan give et rigtig lækkert udbytte af frugter og grøntsager. Det kræver en masse tid, men med den rette planlægning og et godt gå-på-mod, så vil køkkenhaven betale dig alt din tid igen, i form af lækre hjemmedyrkede grøntsager.

Hvorfor skal jeg have en køkkenhave?

Der er rigtig mange gode sider ved at have en køkkenhave. Du kommer ud og bevæger dig, og det er altid afslappende at skulle i haven. Med en køkkenhave kan du hurtigt gå ud og rive de gulerødder op som du skal bruge til aftensmaden, og du kan tilmed spare penge på grøntsager. Mange vælger dog at anlægge køkkenhave fordi, de syntes det er sjovt at se planterne vokse op, for derefter at kunne spise dem. Især børn elsker køkkenhaver, hvor de kan plante nogle ærter, som de kan gå og spise af hele sommeren.

En køkkenhave er dog ikke ren idyl. Den kræver en masse tid og pleje, og er du ikke villig til at investere noget tid i din køkkenhave, så får du heller ikke noget super godt resultat. Jeg vil så også love dig at, hvis du lægge noget tid og kræfter i en køkkenhave, så skal du nok få en masse dejlige og friske hjemmedyrkede grøntsager. De smager så meget bedre end det du kan købe i butikkerne.

Hvor stor skal en køkkenhave være?

Det kan være svært at gennemskue hvor stor en køkkenhave skal være, og det er kun dig selv der kan beslutte, hvor stor en køkkenhave du vil have. Det giver lidt sig selv, at jo større en køkkenhave du vil have, jo mere arbejde skal du også lægge i den. Har du planer om at kunne forsyne dig selv med grøntsager året rundt, så skal du have en stor køkkenhave. Vil du bare kunne plukke lidt jordbær og grave nogle kartofler op engang imellem, så vil en mindre køkkenhave kunne gå an. Som tommelfingerregel siger man at:

  • En køkkenhave på 40 kvm kan forsyne en husstand med grøntsager i en del måneder, hvis anlagt og plejet korrekt. 
  • En køkkenhave på 100-200 kvm kan forsyne en husstand med grøntsager hele året rundt, hvis anlagt, plejet og håndteret korrekt.

Hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvor stor din køkkenhave skal være, så start med at lave en mindre køkkenhave, så kan du altid udvide den året efter. På denne måde kan du også teste, hvorvidt du gider lægge din tid og energi i køkkenhaven.

Hvordan laver jeg en køkkenhave?

Inden du går igang med at købe materialer og lign. til din nye køkkenhave, så skal du selvfølgelig have planlagt, hvordan din køkkenhave skal se ud. Kig rundt i din have, og find et egnet sted. Det er vigtigt at der er godt med sollys, ellers vil du ikke få noget godt resultat. Midt på græsplænen plejer at være et rigtig godt sted, men det er selvfølgelig op til dig at vurdere, hvor der er mest sollys.

Når du har fundet et egenet sted, skal du bestemme, hvordan du vil lave din køkkenhave. Der findes mange kreative måder at lave en køkkenhave på. De mest normale er, enten at dræbe et stykke af din græsplæne og anlægge køkkenhave her, eller at bygge et par højbede og plante køkkenhaven i disse.

Begge metoder er rigtig gode og, du bestemme helt selv, hvordan din køkkenhave skal se ud. Du kan f.eks. anlægge en stor firkantet køkkenhave, med små stier og måske nogle blomster. I midten af køkkenhaven kunne der måske være en lille terrasse med plads til nogle få havemøbler, hvor du kan sidde og drikke din kaffe og lugte til de dejlige planter om sommeren.

Et højbed er rigtig god hvis du bøvler med ryggen, eller vil skåne den så meget som muligt. Du har her mulighed for at bygge den i den højde der passer bedst til din ryg, så du ikke skal anstrenge dig så meget. Dertil er højbede rigtige gode i forhold til køkkenhaver i jordhøjde, da højbede hurtigere bliver varme og dermed kan du hurtigere så grøntsager end i jordniveau.

Hvordan anlægger jeg en køkkenhave i jordhøjde?

  1. Du kan anlægge din køkkenhave, på din eksisterende græsplæne, på flere måder.Kvæl græsset – Så længe græsset får lys, dør græsset ikke og det vil være svært at fjerne. Fjerner du derimod sollyset, kvæler du græsset og du vil snart kunne anlægge køkkenhave. Dn bedste metode er, at lægge noget sort plastik over det græsareal du vil anlægge køkkenhave på. Placer gerne nogle store sten oven på plastikket så det ikke flyver væk. Du kan også bruge halm og lignende til at kvæle græsset, i stedet for plastik. Fordeler her er, at du bevare alt den gode næring der kommer fra det døde græs, og jorden vil derfor være rigtig god  til en køkkenhave. Det tager desværre noget tid før græsset er kvalt. (Minimum et par uger).
  2. Du kan rive græsset af jorden. Dette kan du med stor fordel gøre med en moskniv som også bruges til at fjerne mos i græsplænen. Den monteres på din normale græsslåmaskine, i stedet for en normale kniv, og skræller både græs og mos af din græsplæne. På denne måde har du hurtigt ryddet en areal til din køkkenhave. Ulempen her er, at du ikke bevare den næring som dødt græs kunne hav tilført jorden, og du bliver derfor nødt til at gøde jorden inden du sår dine frø.
  3. Grav græsset op og vend det om. Dette er en hård metode, og den kræver også lidt tid. Du tager simpelthen et ordentlig spadestik og vender jordklumpen om, så græsset vender nedad. På denne måde bibeholder du næringen i jorden. Den er som sagt meget hård, og har du et større areal, kan det ikke anbefales.
  4. Grav græsset op og fyld god jord i. Har du meget ler jord i haven, kan det være svært at anlægge en god køkkenhave. Derfor kan det være en fordel at grave græsset op og hente noget god kompostjord og fylde i hullet i stedet for. Dette er igen en hård metode, men det eneste rigtige at gøre, hvis du har en hård lerjord. Her kan det være en rigtig god ide, igen at gøde jorden inden beplantning.
  5. Køb/lej en havefræser og fræs et område af din græsplæne op. På denne måde bliver alt næringen fra planterne vendt ned i jorden, hvor de hurtigt bliver til gødning for nye planter. Med en havefræser tager det ingen tid, at lave en køkkenhave og du giver din køkkenhave de bedste betingelser for vækst.

Hvordan bygger jeg et højbed?

Et højbed kan variere meget i højden, og derfor afhænger byggemetoden også af, hvor højt du vil have dit højbed. Den simpleste metoder er at gøre som du kan se i videoen herunder.

I videoen laver han er trækasse der både kan bruges som kompostkasse, højbed eller sandkasse. Som han nævner i videoen er det utrolig vigtigt, at du ikke bruger trykimprægneret træ til din køkkenhave. Er det kun til blomster, kan du sagtens bruge trykimprægneret træ, men dyrker du grøntsager kan trykimprægneret træ afgive giftige kemikalier til dine grøntsager. Så ALDRIG brug trykimprægneret træ til din køkkenhave. Lærketræ er rigtig godt til en køkkenhave og det koster ikke særlig meget.

Når du har bygget dit højbed, vil jeg anbefale dig at investere i noget rigtig god kompostjord til dine nye afgrøder. Så skal du nok få nogle lækre grøntsager.

Hvilke planter er gode i en køkkenhave?

Når det kommer til at så plantefrø i din køkkenhave, kan du frit vælge hvilke grøntsager/frugter du vil dyrke. Du skal bare tage højde for hvor meget afstand der skal være mellem hvert frø. Her kommer en liste med grøntsager og frugter, som vil være gode at så i din køkkenhave.

  • Jordbær
  • Kartofler
  • Gulerødder
  • Læg
  • Rabarber
  • Squash
  • Porrer
  • Spinat
  • Salat
  • Kål
  • Radiser
  • Rødbeder
  • Ærter
  • Bønner
  • Majs
  • majroer
  • knudekål
  • knoldfennikel

Som du kan se er der utrolig mange grøntsager du kan plante, og der findes helt sikkert mange flere end de jeg har nævnt herover. Er du bange for, at miste hele jordbærhøsten til fuglene, eller er du bange for at snegle og andet skal komme og spise dine grøntsager, så kan du med fordel designe dit højbed, så du kan have et insektnet over. På denne måde forhindre du langt de fleste insekter i at komme ind og spise dine grøntsager og frugter.

God fornøjelse med din nye køkkenhave :) Har du spørgsmål, så stil dem endelig i en kommentar herunder. Så skal jeg skynde mig at give dig et svar.

Læs også

De bedste blomster til kirkegården

Jeg snakkede for nyligt med en veninde om hvilke blomster der egentlig var mest velegnet …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *